Samaritter

Vores udgangspunkt i førstehjælp ved forskellige events og andre arrangementer, er hvor der er gæster/tilskuere, som ønsker at få assistance, hvis uheldet er ude, og personer kommer til skade, yder vi på stedet eller i/på vores base, en yderst professionel behandling, og afklare på stedet om den tilskadekomne skal tilses af en læge, eller om behandlingen på stedet er tilstrækkelig.

Samaritter, har ansvaret for menneskers sikkerhed til diverse arrangementer. Det er altså den der skal sørge for at afhjælpe vabler til festivaler, koncerter, fodbold, stævner osv. Den person der skal hjælpe og yde service til berusede/påvirket personer og også sørge for ambulancer til de mere alvorlige skader der også kan forekomme til de arrangementer hvor Østjysk Samaritter bliver hyret. Man vil altså komme ud for alt fra små skader til de større ulykker, der uundgåeligt sker, når der er mange mennesker på samme sted. Du vil dog aldrig stå alene med ansvaret og der er altid hjælp og vejledning at hente for dig, hvis du skulle være i tvivl. Der vil altid være en samarit med mere erfaring til stede, vi er altid minimum 2, der har vagt af gangen.

En samarit er én der er villig til at bruge en del af sin fritid til at hjælpe andre, én der har overskud og lyst til at lære og vedligeholde førstehjælp via diverse kurser samt ved at bruge det lærte i praksis. Kurserne kan du komme på hos Østjysk Samaritter, og den praktiske erfaring får du ved at deltage i så mange forskellige vagter som muligt.

Man får dækket sine kørselsudgifter, og hvis det går ind over spisetiderne, får man også forplejningen betalt.